hadsten-hojskole-in-english

PSYKOLOGI & FILOSOFI

FAGENE

Eksistens og etik – det gode liv

Tænker du over, hvad man bør gøre? Om der er en mening med livet eller ej? Hvad der etisk set er rigtig og forkert? Hvad det gode liv er, og om der findes svar, som gælder for os alle? Hvis du gør, eller hvis du tænker, at disse spørgsmål er spændende, er faget Eksistens og etik noget for dig.

Her forsøger vi at blive klogere på, hvad det vil sige at være et menneske. Hvad er det gode og vanskelige i livet? Er der noget fælles for os alle? Er der noget, der ikke er fælles? Hvilken rolle spiller etikken for os, og er der overhovedet noget, der er etisk bedre end andet? Vi læser tekstuddrag af nogle af historiens allerstørste tænkere og forsøger at forstå, hvad det er, de vil vise os om vores eksistens. Hvad betyder fx idealerne for os? Hvad indebærer det, at mennesket ikke kun er et individ, men også er socialt? Hvad med det religiøse? Og hvordan hænger fornuften sammen med følelserne?

Vi dykker ned i både de mørke og de lyse sider af menneskets eksistens: angsten og fortvivlelsen på den ene side, og kærligheden og tilliden på den anden side. Derfor går vi i dybden med Danmarks to største tænkere, Søren Kierkegaard og K.E. Løgstrup.

Vi diskuterer også, hvad der præger vores tid, fx den udbredte mistrivsel, øget angst og stress og dårligere sammenhængskraft i samfundet. Men vi fokuserer også på det, der giver livet værdi.

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Kommunikation & Sprog

Explora