Familiekursus
Voksenworkshop 1
Tro, håb og kærlighed
Se mere og tilmeld
TRO, HÅB OG KÆRLIGHED
I workshoppen vil vi udforske vores forestillinger, fordomme og forståelser af den klassiske treklang “Tro, håb og kærlighed”.
Det hævdes, at de store fortællinger er forsvundet, men i denne workshop stiller vi skarpt på, at finde eller genfinde de store fortællinger inden for troen, håbet og kærligheden.
Vi skal arbejde varieret med fænomenerne, både hver for sig og sammen, og belyst ud fra psykologiske, filosofiske og eksistentielle perspektiver, for på den måde at blive klogere på os selv, på hinanden og på livets helt store treklang. Dette vil vi gøre gennem oplæg, diskussioner, refleksioner og øvelser.
Der vil blive en variation af forskellige undervisere på dette kursus.
Voksenworkshop 2
Yoga
Se mere og tilmeld
YOGA
Yoga lærer os at leve livet her og nu – og møde det, som livet bringer med sig for på den måde at skabe ro og balance både fysisk og mentalt.
På yoga-workshoppen i familieugen på Hadsten Højskole skal vi arbejde med konkrete øvelser med vejrtrækning, afslapning og udstrækning, og vi har fokus på hele kroppen. Vi skal lave yoga både indendørs og udendørs – og både alene og sammen. Vi vil i løbet af kurset også bruge noget tid på at tale og læse om filosofien bag yoga.
Denne yoga-workshop er både for nybegynderen og den øvede yoga-udøver.
Voksenworkshop 3
Snedkeri
Se mere og tilmeld
SNEDKERI
Det er sommer i Danmark, og det summer af liv i alle danske haver. Børnene spiller kongespil, mens far og mor sidder ved bordet på terrassen og åbner en kølig sommerpilsner med fars hjemmedrejede oplukker – efterhånden kun oplyst af stearinlysene i mors hjemmelavede lysestager. Ja, mulighederne for at arbejde med ting lavet i træ er utallige – det kunne eksempelvis være; skærebrædder, fuglehuse og sideborde er blot nogle eksempler. På denne workshop skal vi lære de mest basale teknikker indenfor træarbejde. Du får i denne uge mulighed for at fordybe dig univers, hvor kun fantasien sætter grænser for produktet.
Voksenworkshop 4
KreaKaos
Se mere og tilmeld
KREAKAOS
Workshoppen KreaKaos er for dig, der kan lide at fordybe dig i kreative projekter. På Hadsten Højskole er mulighederne for at udfolde sig kreativt mange. I skolens “kreakælder” er der eksempelvis mulighed for at arbejde med maleri, tegning og linoleumstryk. Skolen råder også over et strikke-rum, hvor det vil være muligt at fordybe sig i strikkens eller broderiets verden i en uge. Er du mest til at fordybe dig i én disciplin, så kan du det – men KreaKaos er også din mulighed for at prøve flere kreative discipliner af og finde den, du bedst kan lide. Workshoppen vil indeholde mulighed for strik, broderi, syning, maleri, linoleumstryk og tegning – og kan du selv bidrage med et håndværk, er det også en mulighed.
Voksenworkshop 5
SportsMix
Se mere og tilmeld
SPORTSMIX
SportsMix er for dig, der vil have sved på panden og pulsen op med andre sportsinteressede. Vi vil i løbet af ugen prøve forskellige idrætsaktiviteter, herunder padel, orienteringsløb og volleyball, men også dyrke kampen mod uret og mod os selv. Det vigtigste er dog, at du kommer til at møde ligesindede sportsinteresserede i spændingsfeltet mellem konkurrence og hyggeligt samvær. Det tilstræbes, at der i løbet af ugen prøves og dyrkes forskellige sportsgrene, og alle kan deltage uanset niveau.
Underviser: Rasmus Hvid Roll
BØRNEWORKSHOPS
På dette års familiekursus på Hadsten Højskole vil der være workshops for børn fra 0-17 år. Børnene inddeles i grupper efter alder og får deres eget workshop-program. Hver aldersgruppe vil på deres workshop blive tilbudt aldersværende aktiviteter indenfor kreativitet, sport og leg. Hver gruppe får tilknyttet en gruppe hjælpere, der planlægger børnenes workshop i samarbejde med kursuslederne. Der vil desuden være en lang række fællesaktiviteter for både børn og voksne i løbet af ugen.
OBS: For børn mellem 0-3 år skal der være en voksen med barnet under workshops. Skal I fx to forældre afsted, kan I stadig melde jer på voksenworkshops og så skiftes til at være hos jeres 0 til 3-årige barn/børn på børneworkshoppen.
Læs mere om, hvad der skal ske på de forskellige børneworkshops ved at folde menuerne ud herunder.
Børneworkshop 1
0 år til 3 år: Naturen
Se mere
0 ÅR TIL 3 ÅR: NATUREN
For børnegruppen 0-3 år vil dette års workshop have fokus på ”Naturen”. Vi skal se hvad vi kan finde i naturen, tale om hvad de forskellige ting hedder og vi skal undersøge hvad kan vi bruge dem til. I workshoppen kommer børnene til at bruge alle sanserne.
Der vil være kreative aktiviteter med grene, blade, blomster og andet fra naturen. Vi gør brug af skolens lokaler og arbejder blandt andet i keramik- og malerilokalerne. Der vil derudover være musikalske aktiviteter med sanglege og kropslige aktiviteter i gymnastiksalen.
Tilmeldte børn mellem 0-3 år skal følges med en forælder/voksen til denne workshop.
Børneworkshop 2
4 år til 6 år: Kroppen
Se mere
4 ÅR TIL 6 ÅR: KROPPEN
For børnegruppen 4-6 år vil temaet på dette års familiekursus være ”kroppen”. Vi skal danse, hoppe, lege og bruge kroppen til at udfolde og udforske kroppens mange evner og funktioner. De fysiske rammer på Hadsten Højskole skaber perfekte muligheder for dans, boldspil og gymnastik, der kan motivere børnene til fysisk leg og sjov, men også pirre deres kreativitet og fantasi, når vi sammen skal udtænke den næste skøre klatrebane eller udfordrende mælkekasse-labyrint.
Der vil udover fysisk udfoldelse også være fokus på sanselighed igennem eksempelvis bamse-massage, sanselege og akro-yoga for børn. Den fysiske udfoldelse kombineres desuden med små korte fortællinger og oplæg om kroppens anatomi på et niveau tilpasset børnenes alder.
Børneworkshop 3
7 år til 9 år: Fantasiens verden
Se mere
7 ÅR TIL 9 ÅR: FANTASIENS VERDEN
For børnegruppen på 7-9 år vil temaet på dette års familiekursus være ”fantasiens verden”. De planlagte workshops vil skiftevis have et fysisk, sanseligt eller kreativt udgangspunkt, så børnene vil møde stor variation i aktiviteterne i løbet af ugen.
Et eksempel på en fysisk aktivitet er at vi skal gøre Harry Potter kunsten efter og spille den hæsblæsende Hogwarts-sportsgren Quidditch, mens vi i den kreative og skabende tilgang til temaet skal besøge et par af højskolens kreative værksteder. Vi skal trylle, bevæge os og være kreative, når vi fordyber os i det eventyrlige og fantasifulde univers.
Temaet lægger også op til en dag i eventyrenes tegn, hvor et udvalgt eventyr danner rammen for dagens aktiviteter.
Børneworkshop 4
10 år til 13 år: Rummet
Se mere
10 ÅR TIL 13 ÅR: RUMMET
For børnegruppen på 10-13 år vil temaet for dette års familiekursus være ”Rummet”. Aldrig har rummet været mere spændende og aktuelt set med danske øjne. Andreas Mogensen har skrevet sig ind i historiebøgerne, som den første danske astronaut nogensinde og som den første danske kaptajn på den internationale rumstation ISS.
Hvert døgn flyver han og hans besætning rundt om jorden 15 gange med 28.000 km/t. Stjerner, planeter, rumskibe og det uendelige univers er fascinerende og uforståeligt og sammen med børnegruppen på 10-13 år er uge 28 på Hadsten Højskole dedikeret til at undersøge det hele nærmere.
Vi skal lære om astronautens arbejde, undersøge hvordan et rumskib er konstrueret og bygge vores egne trykluftsraketter og sende dem op i luften. Vi skal smage på rummad og vi skal ud om aftenen og se på stjerner, planeter og forhåbentlig overvære en ISS-overflyvning. Der vil i løbet af ugen også være en udflugt med de 14-17-årige til Steno Museet i Aarhus og deres planetarium.
Workshop for unge
14 år til 17 år
Se mere
14 ÅR TIL 17 ÅR
Workshoppen for aldersgruppen 14-17 år vil have stort fokus på socialt samvær, fælleskab og fysiske aktiviteter. Ugen vil bestå af flere ture ud af huset, hvor vi blandt andet skal besøge Randers Klatrepark og en tur i planetariet på Steno Museet i Aarhus.
I løbet af ugen skal vi lave mad over bål, spille spil, dyste mod hinanden i forskellige sportsgrene, udfordre hinanden i hjemmelavede escape-rooms og afholde en FIFA-turnering (hvis nogen kunne tænke sig det), hvor kampene spilles blæst op på væggen af skolens største projektor.
Der vil samtidig være mulighed for, at gruppen i løbet af ugen kan have workshops i nogle af skolens kreative værksteder, som eksempelvis maleri, keramik eller lydstudiet/musiklokalet.