Medarbejdere

Jacob Kjærsgaard Mortensen
forstander
Underviser i: Speakers Corner og Hvordan Danmark blev Danmark.
Jacob er uddannet lærer og er cand.pæd. i historie med samfundsfag som sidefag. Han har været forstander på Hadsten Højskole i 21 år og har derudover været næstformand i Folkehøjskolernes Forening. Jacob spillede fodbold i Herning Fremad dengang deres klubtrøjer var med hvide og blå vertikale striber.
Telefon 8698 0199

Bjørn Rabjerg
lærer
Underviser i: Ondskab, Eksistens og etik – det gode liv, Filosofi og film, Filosofiske vandringer og Filosofisk læsekreds
Bjørn har været forsker og underviser ved Aarhus Universitet, hvor han bl.a. var leder af Løgstrup-arkivet, og før det har han været både gymnasie- og folkeskolelærer. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og har en ph.d. i Etik og Religionsfilosofi.
Telefon 8698 0199

Britta Hansesgaard
lærer
Underviser i: Keramik og Design
Britta er uddannet keramisk designer fra Central Saint Martins i London. Hun har blandt andet lavet et keramisk stel til Frederikshøj kro, kaffekopper til Monk kaffebar og fade til Bestsellers hovedkontor. Britta elsker at være i haven med sine børn. Grøntsagerne bliver ikke altid så gode, men entusiasmen for at gro dem fejler ikke noget.
Telefon 8698 0199

Christina Norre
lærer
Underviser i: Maleri, Tegning, Design sy, Ro på, Linoleumstryk og Design DIY.
Christina er billedkunstner og idemager. Hun er uddannet modedesigner fra Designskolen i Kolding, og så er hun betegnelsen på en spirrevip. Hun jonglerer med alt inden for krea og glutenfri bagværk. Så er hun crossfitter med hang til meditation. Og elsker et godt, svært regnestykke. Kan vi kalde hende et sammensat menneske – det tror jeg nok.
Telefon 8698 0199

Emma Sand
lærer
Underviser i: Friluftsliv, Vinterfriluftsliv, Kroppens mysterier, Naturvandring, KlimaKost og Saft & sylt.
Studievejleder.
Emma er cand.scient. i Biologi og tidl. naturvejleder. Hvis hun fik frie tøjler til, hvad end hun skulle lave, så ville hun gå en tur ud i naturen. Hun drager ofte ud i verden sin lille gule folkevognsbus. På det seneste er Emma blevet vild med at lave kryds og tværs – selvom hendes mand synes, det er pensionist-agtigt.
Telefon 8698 0199

Erik Jensen
lærer
På barsel
Underviser i: Almen viden & Aktuel debat, Politik, Sociologi & Medier, Kriminalpolitik, Amerikanske studier, Politisk Strategi & Spin og Retorik.
Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet.
Telefon 8698 0199

Josefine Bøtker Bjørnskov
lærer
Underviser i: Kor, Band, Band for Begyndere og Hverdagsaktivisme.
Josefine er Cand.mag. i Musikvidenskab. Hun er kor- og sammenspilsnørd og elsker at arrangere og tjekke ny musik ud. Josefine komponorer selv musk og på hendes telefon ligger over 1200 optagelser med ideer til sange og klaverstykker. Som barn drømte Josefine om at gå til basketball eller akrobatik, men er glad for, at hun holdt sig til musikken.
Telefon 8698 0199

Lasse Spangenberg
lærer
Underviser i: Almen viden & Aktuel debat, Politik, Sociologi & Medier, Kriminalpolitik, Amerikanske studier, Politisk Strategi & Spin og Retorik.
Telefon 8698 0199
Lasse er uddannet i statskundskab på KU. Han har været i praktik på Christiansborg og efterfølgende arbejdet i ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Lasse kan godt lide at bruge tid i naturen og jeg elsker at løbe. Pt. bor Lasse på 29 år i et rækkehus i Hadsten omgivet af søde ældre mennesker.

Rasmus Hvid Roll
lærer
Underviser i: Fodbold, CrossFit, Løb, Styrke-kredsløb, Floorball og Klatring.
Rasmus har en kandidat i idræt fra Aalborg Universitet. Han er stort sportsmenneske og elsker alt med fart og leg. Han sætter stor pris på, når eleverne kommer med forslag til noget sjovt eller anderledes i idrætsundervisningen. Rasmus er i færd med at renovere en flot 60’er villa. Og så kan han ikke spise et stykke mørkt chokolade, uden at han nyser.
Telefon 8698 0199

Rikke Nørgaard Christensen
lærer
Underviser i: Vild med dans, Volleyball, Boldspil, Idræt & Teambuilding, Massage & Velvære, Yoga og Strikkerier.
Rikke er et levende bevis på, at højskolen er et dejligt sted at være. Hun har nemlig arbejdet og boet på skolen i 30 år! Rikke er uddannet folkeskolelærer med idræt og matematik som linjefag. Derudover har hun en uddannelse som fysiurgisk massør og har også flere yoga-kurser med sig i rygsækken. Og så er Rikke sørme også jysk mester i jitterbug.
Telefon 8698 0199

Ronja Billum
lærer
Underviser i: Personlighedspsykologi, Socialpsykologi, Neuropsykologi, Pædagogik, I følelsernes vold og Læseklubben.
Cand. Pæd. i psykologi.
Telefon 8698 0199

Steffen Jonassen
lærer
Underviser i: Musiktime, Guitar, Band, Rockens historie og Brugsklaver.
Steffen har været musiklærer på Hadsten Højskole i 20 år. Han elsker at spille for til fællessang fra Højskolesangbogen. For tiden kan han godt lidt at spille ”Som de første forårsdage”. Steffen er vores helt egen rockstjerne, han har nemlig været ugens uundgåelige på P3 med sit band DANG! i uge 18 i 1998. Og så kører han Opel og er far til fem.
Telefon 8698 0199

Tobias Birk Hansen
lærer
Underviser i: Prøveforberedende Journalistik, Radio/Podcast, Strategi og Brætspil, Story slam og Fordomme.
Tobias er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Han har en forkærlighed for radiomediet, og så er han den eneste sjællænder i personalegruppen. Han blev nummer 2 ved Story Slam finalen Grand Slam i 2025.
Telefon 8698 0199

Anna Sofie Dybdahl
lærer
Underviser i: Socialpsykologi, Neuropsykologi, I følelsernes vold, Seksuel dannelse og Læseklubben.
Anna Sofie er uddannet psykolog ved Aalborg Universitet. Hun har tidligere arbejdet på et forskningsprojekt og som PPR-psykolog i Grønland. Anna Sofie er afhængig af frisk luft til hovedet og elsker en god vandretur. Hun elsker også alle regnbuens farver og bliver tiltrukket af glimmer og ting der skinner, hvilket betyder, at hun meget sjældent er klædt i gråt og sort.
Telefon 8698 0199

Chris Klitte Thomasen
timelærer
Underviser i: Træværksted
Chris er faglært tømrer og folkeskolelærer. Udover Hadsten Højskole underviser han på Den Jydske Haandværkerskole. Så har Chris bygget sit eget hus helt fra bunden – sokkel og hele molevitten. Han elsker padel og flere former for cykling. Allan Olsen er det bedste – til musik. Og så er han glad for farfar-humor. Det er tørre end tørt. Det slår revner. Men han er god nok.
Telefon 8698 0199

Matthias Buchsti Hermansen
timelærer
Underviser i: Økonomi & Investering
Matthias er til daglig investeringsdirektør, når han ikke er fodbold tosse og råber med på Manchester Uniteds slagsange. Matthias er fundet hjem igen, han gik nemlig i børnehave lige ved siden af højskolen.
Telefon 8698 0199

Nicolai Kleis Madsen
timelærer
Underviser i: Jura.
Nicolai er uddannet jurist, har læst HD-fag på Aarhus Uni, og et pædagogikum på Syddansk Universitet. Nicolai underviser i finansjura og erhvervsskat på et handelsgymnasium og på Erhvervsakademi Aarhus. Han mener, det er vigtigt at have kendskab til hele det system, vores samfund er bygget op omkring. Og så nåede han fra New York til Buenos Aires i TV 2-programmet Til Verdens Ende.
Telefon 8698 0199

Toke Hage
timelærer
Underviser i: Analog Foto og Digital Foto.
Uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).
Telefon 2178 5535

Malene Hougaard Frost
sekretær
Malene er den første, du møder, når du træder ind på kontoret. Og heldigvis for det. Hun kender nemlig højskolen, som sin egen bukselomme. Hendes kontor-nabo, Ulla, er hende med tallene, men Malene er hende med bogstaverne. Malene værdsætter nemlig et smukt og flot sprog. Udover sproget, sætter hun pris på alle de mange positive forstyrrelser, der er ved hendes arbejde.
Telefon 8698 0199

Sofie Søe Bojsen
kommunikation
Underviser i: Filmværksted
Sofie står for skolens sociale medier, pr og kommunikation. Hun er uddannet journalist og tilrettelægger og har flere TV-shows i rygsækken. Måske du har set med fredag aften til X-Factor?
Telefon 8698 0199

Ulla Østergaard Hansen
forretningsfører
Ulla er kvadratisk, praktisk og god. Hun har styr på skolens finanser og kommer altid med blomster plukket fra egen have til kollegernes fødselsdage. Ulla elsker systemer og sit sommerhus på Fur. Samtidig hylder Ulla frivilligheden med flere år på bagen i den lokale idrætsforening.
Telefon 8698 0199









