KUNST & KUNSTHÅNDVÆRK

FAGENE

Design DIY

Har du lyst til at blive inspireret og sætte skub i dine egne små designprojekter? Så er Design DIY måske noget for dig. Vi skal trykke, hamre, banke, spraymale, lime og slippe vores kreative ideer løs.

I Design DIY tager vi udgangspunkt i forskellige DIYs, så du lærer at beherske forskellige fremstillingsmetoder. Du hører om trends og får ny inspiration til din egen produktion. Derudover hører du om designhistorie og designere – og så skal vi snakke om, hvad godt og dårligt design er.

Måske har du altid ønsket dig at lave dine egne smykker, sy en scrunchie, hækle en taske af stofrester, lave tryk til en T-shirt eller knytte et ophæng til dine planter. Det har du muligheden for nu.

Du får desuden mulighed for at puste nyt liv i gamle loppefund. Måske har du set nogen lave et hack og en DIY på nettet, som du selv vil prøve kræfter med. Du kan redesigne brugte ting, så det får dit unikke særpræg. Der er skatte at hente i aflagte ting og i genbrugsbutikker. Du lærer med få midler at skabe noget unikt og nyt. Sofapuder eller muleposer kan laves af gamle duge. Konservesdåser får nyt liv som lanterner eller urtepotteskjulere. Aflagte perlekæder får nyt liv i et par øreringe.

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Kommunikation & Sprog

Explora