hadsten-hojskole-in-english

KROP & KOST

FAGENE

Saft og sylt

Vi skal have gang i grovkøkkenet, hvor bær, frugt og grønt laves til lækkert tilbehør. Smag på din egen udgave af klassikere som jordbærsyltetøj og syltede rødbeder. Eller prøv kræfter med de mere moderne fermenterede produkter som f.eks. kimchi og kombucha.

Alt afhængig af årstiden, skal vi f.eks. samle æbler i højskolehaven og presse dem til frisk æblejuice. Vi skal sanke bær i naturen og lave hyldebærsaft og rønnebærgele. Eller vi skal bruge vintergrønt, som kål til sauerkraut.

Vi arbejder med forskellige processer og metoder: Syltning, den sure udgave som f.eks. rødbeder, agurker og rødløg og den søde udgave i syltetøj og marmelader. Saftproduktion som f.eks. solbærsaft, hyldeblomstsaft og æblesaft. Fermentering f.eks. sauerkraut, kimchi og kombucha.

Meget af det lækre tilbehør vi spiser til daglig, er lavet ud fra meget gamle opskrifter, så vi skal selvfølgelig snakke om hvordan og hvorfor, de er opstået. Samtidig giver det rigtig god mening – både for smagen, økonomien og klimaet – at bruge gratis frugt og rester af grøntsager tryllet om til lækkert tilbehør.

Vil du lave mere lækker mad og blive klogere på bæredygtighed i køkkenet, så er KlimaKost måske også et fag for dig.

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Medier & Kommunikation

Explora