POLITIK & SAMFUND

FAGENE

Politik, sociologi & medier

Interesserer du dig for, hvordan politikere, journalister og samfundet påvirker hinanden, skal du vælge faget Politik, Sociologi og Medier. Her bliver du klogere på den aktuelle politiske situation i Danmark, hvem der egentlig bestemmer, og hvordan grundlæggende samfundselementer som velfærd, religion og indvandring udvikler sig og bliver påvirket af mediernes diskurser.

Du får et solidt indblik i både samfundsopbygningen, det politiske system og mediernes arbejdsmetoder, når du vælger dette fag. Vi sætter lup på det postmoderne samfund, hvordan vi bliver påvirket af tempoet, den teknologiske udvikling og urbaniseringen. Vi taler om livsformer, om statens indblanding i vores livsvaner og om individets ansvar – for sig selv og for samfundet. Og så går vi i kødet på stigmatiseringen af uuddannede unge, overvægtige og rygere som samfundets nye tabere.

Derudover går vi i undercoverjournalistikkens fodspor – fra Operation X til Günter Wallraff, vi studerer medieudviklingen – fra partipressen til webjournalistikken og Facebook som politisk forum, og vi diskuterer, om et fredeligt samfund kræver grænser for den ellers grænseløse ytringsfrihed.

Interesseret i flere politiske og samfundsfaglige fag? Vi har lavet en YouTube-video, der giver et indblik i fagområdet Politik & Samfund. Se den her. 

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Kommunikation & Sprog

Explora