hadsten-hojskole-in-english

KOMMUNIKATION & SPROG

FAGENE

Skriveværkstedet

Vil du blive bedre til at skrive opgaver på dit kommende studie, ansøgningen til dit drømmejob eller danskopgaven til optagelsesprøven på Politiskolen? Så skal du vælge Skriveværkstedet på Hadsten Højskole. Her tager vi fat på alt det, der løfter din tekst fra ordinær til iøjenfaldende.

At skrive er ikke en kunst. Det er et håndværk, og du kan lære det. Skriveværkstedet er for dig, der kan skrive en sammenhængende tekst, men har brug for hjælp til at få sproget til at danse og teksten til at flyde.

Vi tager udgangspunkt i lige netop din skrivestil, og du får individuel sparring, så du ikke længere er i tvivl om, hvad der er korrekt dansk, og hvilke skrivetekniske greb du kan gøre brug af, så det bliver lettere både at skrive og læse din tekst.

I vores Skriveværksted arbejder vi målrettet med grammatik, så fik du aldrig styr på kommaerne i folkeskolen eller gymnasiet, er det nu, du skal springe på for at lære det. Du får masser af skrivetræning, coaching, feedback og tests, og når du forlader Skriveværkstedet kan du med ro i maven kaste dig over din næste skriftlige udfordring.

Faget er oplagt for dig, der tager er taget på højskole, fordi du vil være journalist eller fordi du gerne vil ind i politiet.

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Kommunikation & Sprog

Explora