KOMMUNIKATION & SPROG

FAGENE

Strategi og Brætspil

Vil du være verdens hersker, sikre fremtidens energikilder eller stoppe en dødbringende sygdom i at brede sig til hele verden? Så har du chancen, når vi sammen dykker ned i nogle af de bedste brætspil, der findes, samt snakker om strategien til det bedste resultat.

Mange brætspil tager deres udgangspunkt i en virkelighed, der ikke er så fjern fra den verden, vi kender. Derfor giver de os mulighed for selv at træffe nogle af de beslutninger, som verdens statsoverhoveder i en vis udstrækning træffer til hverdag. Kan det f.eks. betale sig at fyre med kul, hvis prisen er meget lavere end gas? Eller skal man satse på den vedvarende energi, selvom det i første omgang er dyrt? Det er blandt de dilemmaer, du vil stå i, når du vælger faget Strategi og Brætspil.

Du bliver introduceret til nogle af de mest populære og underholdende spil, der findes på markedet. Samtidig vil du måske lære nye sider af dig selv og opdage, at du går på kompromis med dine principper, hvis sejren er indenfor rækkevidde.

Uanset om du er en erfaren brætspiller eller er helt ny i gamet, tager vi dig i hånden og guider dig gennem spillenes medrivende verden.

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Kommunikation & Sprog

Explora