EFTERÅR 2021 - Én ledig drengeplads
22
JUN
2021

Afslutningstale fra en elev

Posted By :
Comments : Off

 

Forårsholdet 2021 har nu forladt højskolen for denne gang. Forhåbentligt bliver det et på gensyn med en årgang, som har fået det absolut bedste ud af en tid, der på mange måder var i direkte modsætning til det, vi normalt kalder god højskole.

Traditionen tro blev der til den sidste morgensamling holdt en række elevtaler. Nedenfor kan du læse den flotte tale, som Jonas Klemmensen havde skrevet til morgensamlingen.

——————————————————————————————-

Jeg ved ikke, hvor mange af jer, som ved det, men Hadsten Højskole har faktisk et slogan. “Stop op, og kom videre”, hedder det.

Jeg kan huske, da jeg sad derhjemme og kiggede på højskoler, så så jeg Hadsten, og syntes først og fremmest, at de havde enormt mange spændende fag. Men jeg så også det der slogan. Jeg tænkte både, at det var da en fin lille tekst, men samtidig blev jeg også en smule provokeret. For det jeg havde allermest lyst til i mit liv på det tidspunkt, det var bare at stoppe op.

Jeg ville gerne træde ud af ræset, som jeg nogle gange føler, at et ungdomsliv kan være i vores samfund. Jeg trængte til en pause.Jeg glædede mig til at have fag, hvor jeg kunne suge til mig og bidrage, hvis jeg følte, at jeg rent faktisk havde noget at bidrage med. Jeg glædede mig til ikke længere at skulle fake en eller anden interesse for oldtidskundskab i forhåbning om at få en god karakter.
Jeg tror, der er flere, som har haft det som mig.

Det har været fedt at bruge tid på det, man selv har haft lyst til. Og så har det været endnu federe at prøve en masse nyt, så man virkelig har kunnet udfordre og udfolde sig selv.

Jeg troede på forhånd, at jeg nok bare skulle have haft en masse samfundsfaglige fag her på Hadsten. Jeg har haft ét i hver periode. Til gengæld har jeg prøvet at have Yoga, Massage/Velvære, Friluftsliv, Kor og Vild med Dans. De to sidste har været mine yndlingsfag. Det havde jeg ikke forudset.

Jeg synes, jeg har været god til at bruge højskole som et afbræk og som et frirum, hvor der var plads til at prøve noget nyt.

Det har været fedt at være et sted, hvor man ikke bare har kunnet have det sjovt, opleve faglig udvikling, men også hvor der har været fag, som fx Kærlighed og Seksuel Dannelse, som har givet mulighed for en personlig udvikling. For jeg har virkelig følt en personlig udvikling her på Hadsten. Ikke bare i timerne, men særligt uden for klasselokalerne i til tider virkelig dybe samtaler, som jeg har haft med flere her på højskolen. Her har jeg følt en utrolig bekræftelse, men også blevet udfordret med andre nuancer eller perspektiver, end hvad jeg selv har kunnet se.

Ved at blive klogere på andre føler jeg, at jeg er blevet klogere på mig selv. Midt i meningsløse corona-restriktioner har det skabt en del mening for mig. Og det er virkelig et aspekt af højskole, som jeg ikke ville have været foruden.

Men det var faktisk tæt på, at jeg havde gået glip af det. For jeg var faktisk i tvivl, om jeg overhovedet skulle tage på højskole her i foråret, eller om jeg skulle udskyde det. Jeg var i tvivl, om jeg følte, at jeg var rigtig klar til det i hovedet, nu hvor jeg stadig går og bøvler med lidt følger af en hjernerystelse. Det snakkede jeg med min mor om, og hun sagde til mig, at “man ved aldrig, hvornår man får et nyt slag i hovedet, så nogle gange skal man passe på med at vente til, man er helt klar”.

Det synes jeg var godt sagt, og det kan virke som et meget konkret råd til mig, men i mere overført betydning, tror jeg, at de fleste kan bruge det. Jeg er i hvert fald utrolig glad for, at jeg tog det til mig. 

”Stop op, og kom videre”, lød sloganet. Og nu er vi snart kommet til “kom videre”-delen. Min opfordring er blot, at vi ikke kommer tilbage til det ræs, som nogen af os måske har oplevet før, men at vi faktisk kommer videre og tager meget af det, vi har lært her med videre.

Hadsten er måske mest kendt for at være en lille stationsby. Det er ikke alle tog, som stopper der. Jeg håber bare, at det næste tog, vi stiger på, ikke er et lyntog, som ræser direkte mod endestationen, men at vi tør at stoppe op engang i mellem, og at vi tør at prøve noget nyt.

Om forfatteren