Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 6. januar 2019

KERAMIK & RAKU

_DSF5136

Når du træder ind i keramik-værkstedet på Hadsten Højskole, træder du ind i en verden for sig selv. Kreativiteten får vinger, og tiden flyver af sted, når du sætter dig med en klump uformet ler mellem hænderne. Drømmer du om at forme dine egne tekrus, en flot frugtskål eller et fantastisk fabeldyr, så er faget Keramik & Raku noget for dig.

 

Keramik-værkstedet på Hadsten Højskole er åbent for eleverne døgnet rundt, og når du først får styr på de forskellige lertyper og teknikker, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan skabe med dine hænder. Du bliver introduceret til både klassiske og lidt mere sjældne arbejdsmetoder indenfor keramik-kunsten. Du lærer at dreje for eksempel skåle eller krus, du arbejder med pladeteknik, en metode du bruger, når du kreerer store fade og lågæsker, og du prøver kræfter med pølseteknikken, som keramikere bruger, når de former gulvvaser. Derudover lærer du at modellere sjove og surrealistiske figurer og banke en figur op.

Den gamle japanske kunstart Raku er også en del af dette fag. Her brænder du din keramik i olietønder, så keramikken opnår de velkendte sorte sprækker i glaseringen. På Hadsten Højskole rakubrænder vi ude i højskolegården – i både sne og sol. Det er en fascinerende proces at bære et 1000 grader varmt kunstværk ud af rakuovnen og se, hvordan ild og røg stiger mod himlen mens glasuren krakelerer og skifter farve. Faget Keramik & Raku er for dig, der har lyst til at bruge hænderne og forme din egen kunst.

Læs også om de øvrige fag under fagområdet Kunst og kunsthåndværk på Hadsten Højskole. Har du lyst til at vide mere om, hvad du kan opleve på Hadsten Højskole? Bestil vore brochure her eller kom og besøg os – vi giver gerne en rundvisning!

Fagområde: Kunst & Kunsthåndværk

Underviser: Christina Norre

 

BESTIL BROCHURE

brochure

VOXPOP


“Det var skolens traditionsrige historie, det brede fagudbud og mangfoldigheden blandt eleverne, der gjorde, at jeg valgte et ophold på Hadsten Højskole.”
– Anne Boisen

NYHEDER

Vi har købt nyt podcast-udstyr på skolen, så eleverne kan producere deres egne podcast

Podcast på skolen

november 05, 2018

Udfordringsdøgnet

oktober 29, 2018

Journalister debatterer fake news

oktober 26, 2018