ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Foråret 2021 begynder 10/1 - VENTELISTE.
16
NOV
2020

Dansemaraton og hjemmelavet aftensmad

Posted By :
Comments : Off

Det var en ualmindeligt stille søndag formiddag på Hadsten Højskole. Størstedelen af eleverne lå i deres senge, for at indhente noget forsømt søvn. Den var der nemlig ikke meget tid natten mellem lørdag og søndag.

Allerede fredag aften var eleverne på arbejde. Køkkenet havde fået fri, og i stedet skulle de enkelte gangråd selv stå for at lave deres egen aftensmad. Alle var blevet givet en beløb svarende til 40 kr. per person at handle ind for.

Gangrådene havde lidt forskellige udgangspunkter, da der er forskel på, hvor stort et køkken de enkelte gangråd har til rådighed på deres opholdsstuer. Dette skulle de derfor også tage højde for i planlægningen. I sidste ende fik eleverne mexicanske pandekager.

En nat i dansens tegn

Lørdagen startede blødt med rengøring, efterfulgt af en obligatorisk middagslur. Det var dog ikke uden grund, at weekendudvalget havde indlagt en morfar i programmet. Der blev nemlig ikke tid til meget søvn i løbet af natten. Klokken 20.00 startede den store gangrådsdyst, der bød på et væld af udfordringer, som gangrådene i løbet af natten skulle udføre for at samle point. Det gangråd med fleste point søndag morgen kl. 8:00 vandt.

Blandt udfordringerne var et tolv timer langt dansemaraton. Hver time bød på en ny type dans. Men hvis gangrådene skulle have point, skulle de have minimum én person på dansegulvet i samtlige tolv timer. Dog med mulighed for at skiftes undervejs.

Mens dansen stod på, var der også mulighed for at hente point ved at se diverse danserelaterede film. Derudover var der hver time en ny udfordring, som gangrådene kunne udføre for yderligere pointhøst. Det drejede sig blandt andet om at lave memes, vlogs, tiktok-videoer og ikke mindst gøre rent.

Det var derfor en omgang udkørte elever, der søndag slæbte sig rundt på gangene, efter en weekend, der helt sikkert ikke bliver glemt foreløbigt.

Om forfatteren