ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 6. januar 2019
22
DEC
2018

Elev vinder StorySlam-finalen

Tags :
Posted By :
Comments : Off

Hadsten Højskole var i den grad repræsenteret til dette års finale i Story Slam inde på Godsbanen i Aarhus. To tidligere og én nuværende elev deltog. StorySlam har i flere år været en del af skemaet på Højskolen. Kristian Kirk, der selv vandt finalen i 2015, underviser i faget, der i korte træk går ud på at fortælle en selvoplevet historie på maks seks minutter.

I løbet af året har været fem forskellige semifinaler, hvor vinderen er gået videre til The Grand Slam. Der var lagt op til en stor aften, og 100 gæster måtte da også gå forgæves, da interessen var større end antallet af sæder i salen. De publikummer, der sikrede sig en billet, fik historier om nisser, økologisk landbrug, børnehave-forelskelser, en usædvanlig heldig dag, livet med hund og endda også mordbrande og menneskesmugling.

Det var et stærkt felt, og det holdt hårdt, men da stemmerne var talt op, var der en vinder. Simon Hellberg fra vores forårshold løb med sejren, mens Marc Ladegaard fra efterårsholdet snuppede en andenplads og Mikkel Lundby tog en fjerdeplads. Stort tillykke til dem alle.

Om forfatteren