Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 12. august
20
MAJ
2018

Elever vinder StorySlam

Posted By :
Comments : Off

Elev på Hadsten Højskole vinder StorySlam i Aarhus

I hele første periode har eleverne haft muligheden for at vælge StorySlam som fag. Her fortæller de selvoplevede historier på fem til seks minutter. De træner plotopbygning, toneleje og fremtoning foran publikum.

Flere af eleverne fik lov til at prøve deres historier af foran hele skolen til en morgensamling. Det gik så godt, at de fik mod på at optræde til StorySlam på Teater Katapult i Aarhus. Hele skolen tog med ind og bakkede dem op, og det endte med, at Simon tog sejren med sin historie om dengang, hans mor huggede hovedet af yndlingshønen Putte. Efter gentagne gange at have fortalt ham, han ikke kunne have høns, hvis han ikke passede dem.

Forleden var det Mikkels tur til at stå i spotlightet, og han tog endnu en semifinalesejr med hjem til Hadsten. Nu skal de to mødes i finalen til december med andre puljevindere. Stort tillykke til dem begge.

Om forfatteren