Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 6. januar 2019
02
SEP
2018

Jubilardag på skolen

Posted By :
Comments : Off

Vi inviterer alle jubilarer til gensynsdag den 6. oktober kl. 10.30 på Hadsten Højskole

Den 6. oktober inviterer vi tidligere elever til jubilardag. Dagen begynder 10.30 med kaffe og kage. Derefter er der velkomst ved vores forstander Jacob Kjærsgaard og fællessang i foredragssalen. Til frokost er der tid til at udveksle minder med tidligere højskolekammerater, og flere lærere er også til stede under middagen.

For mange højskolelever er afskedsdagen ikke et endeligt farvel til stedet. Vi sætter stor pris på, at elever vender tilbage et, fem, ti eller endnu flere år ude i fremtiden. Vi håber derfor på at se så mange jubilarer som muligt. Der sker hele tiden forandringer og udvikling på skolen, så det er også en oplagt mulighed til at se, hvordan skolen ser ud nu. En del anderledes end på billedet fra 1911 kan vi afsløre.

Desværre har vi ikke navne og telefonnumre på alle tidligere elever, så I er meget velkomne til at sprede budskabet eller ringe til jeres gamle værelseskammerater og invitere dem med. Jubilarerne er vinter- og forårshold på følgende årgange: 2013, 2008, 2003, 1998, 1993, 1988, 1983, 1978, 1973, 1968, 1963 (og længere tilbage.)

I kan melde jer til ved at ringe til skolen, hvis I ikke allerede har modtaget en invitation.

Vi glæder os til at åbne dørene til en festlig dag.

Om forfatteren