Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 6. januar 2019

Digi_foto

Digitalt Fotografi

Et fotografi kan vise hverdagssituationer og betydningsmættede øjeblikke.

At fotografere er at arbejde med lys. Vi vil lære at bruge spejlreflekskameraet bedre og arbejde med fotografiets grundprincipper: blænde, lukker, dybdeskarphed og lys. Bliv bedre til at lave portrætter, fotografere i naturen og arbejde med blitz. Vi redigerer billederne i Photoshop Elements og snuser til andre programmer. Der er fælles oplæg men også individuel vejledning. Medbring dit eget udstyr: Spejlreflekskamera, evt. stativ, linser osv. Mulighed for at låne udstyr, men giv besked om dette ved tilmelding.

DAGSRYTME:
Hver dag er der morgenmotion for de friske, morgensamling, arbejde i værkstederne og fælles måltider. Dagene slutter af med en fælles aktivitet og aftenhygge. Der undervises hver dag i de kreative fag – både teori og praksis. Derudover vil værkstederne være åbne døgnet rundt. Ugen byder desuden på foredrag, udflugt og inspirerende fællesskab med kursisterne fra de øvrige kunstworkshops.

FOREDRAG:

  • ”Lykke” ved lykkeforsker og professor i økonomi Christian Bjørnskov. Han har, som en del af udgivelsen “Tænkepauser” ved Aarhus Universitet, beskrevet, hvad lykke er, og hvordan man finder den.
  • ”Fake News 2.0” ved Julie Sølvsten, journalist og højskolelærer
  • “Altinget”, ved chefredaktør Jakob Nielsen

UDFLUGT:
Inspirationsturen går til Ebeltoft. Her vil der blive mulighed for at vælge mellem en guidet tur gennem den mere end 700 år gamle, smukke by. Du kan også vælge at se Glasmuseet, der råder over en anerkendt samling af moderne, international glaskunst. En anden mulighed er Fregatten Jylland, som er museum for verdens længste træskib. Derudover vil der være mulighed for tid på egen hånd.

AFTENARRANGEMENTER:
• Velkomst og præsentation af dit værksted
• Blues, ost og rødvin
• Kortfilm og oplæg om disse
• En aften med Højskolesangbogen
• Fernisering af udstillingerne og festaften
 

Underviser: Toke Hage, fotograf dff og højskolelærer

Kursusleder: Christina Norre, højskolelærer og designer

INFO OM KURSUS

2. juli – 8. juli 2018

Pris: Kr. 4.430,-

Materialeudgifter: cirka kr. 100,-

Tillæg for enkeltværelse: kr. 710,-

Tillæg for bad/toilet: Kr. 360,-

Leje linned/håndklæder: Kr. 50,-

Tilmeld

 

BESTIL BROCHURE

brochure

NYHEDER

Vi har købt nyt podcast-udstyr på skolen, så eleverne kan producere deres egne podcast

Podcast på skolen

november 05, 2018

Udfordringsdøgnet

oktober 29, 2018

Journalister debatterer fake news

oktober 26, 2018