ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 5. januar 2020

Syng Danmark Højskolesangbog kort kursus uge 31

Så Syng da Danmark

Folkelig fællessang og fordybelse i den danske sangskat

Fællessangen i Danmark lever og har det bedre end nogen sinde.

En ny udgave af Højskolesangbogen er på vej, og sangglade danskere er mere end spændte på, hvilke nye sange der kommer med, og hvilke af de kære gamle, der ryger ud!

Vi holder traditionen ved lige og præsenterer endnu en gang en håndfuld spændende komponister og musikalske mennesker, som alle har stor kærlighed til Den danske sangskat.

Vi skal blandt meget andet høre om arbejdet med at færdiggøre den nye udgave af Højskolesangbogen, synge nye sange og salmer, og så skal vi tæt på en af de allerstørste danske melodimagere: Carl Nielsen.

DAGSRYTME:

Hver dag er der morgenmotion for de friske, morgensamling, sangforedrag og fælles måltider. Dagene slutter af med en fælles aktivitet og aftenhygge.

Sangforedrag – kursets kerne:

  • I komponistens værksted – lektor og komponist Jesper Gottlieb præsenterer egne melodier til tekster af bl.a. Tove Ditlevsen
  • Fællessange for alle generationer – komponist Rasmus Skov Borring fortæller om sit arbejde med at sætte melodier til Jens Rosendals digtning
  • Carl Nielsens to spor – neo-klassisk komponist og folkekær melodimager ved lektor Jens Rasmussen
  • Sange fra udkanten – om Jeppe Aakjær og St. St. Blichers liv og sange i Højskolesangbogen. Ved pianist og tidl. konsulent i Undervisningsministeriet Jesper Moesbøl
  • På vej mod en ny Højskolesangbog – medlem af Højskolesangbogsudvalget, organist og komponist Anne Odgård Eyermann fortæller om arbejdet med den kommende 19. udgave af Højskolesangbogen.

FÆLLES FOREDRAG:

Foredrag med iværksætter Steen Møller. En fortælling om selvbyggeri og iværksætteri.

FÆLLES UDFLUGT:

Vi skal besøge Andelssamfundet Hjortshøj, hvor vi får en rundvisning og hører om bæredygtigt byggeri. Derefter kører vi til ”Grobund” i Ebeltoft, hvor vi skal høre om en anderledes måde at organisere fremtiden på.

AFTENARRANGEMENTER:

  • Velkomst med nedslag i højskolens historie
  • Quiz, ost og fællessang
  • Sommerhøjskolebingo – med præmier
  • Koncert med studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium
  • En aften med Højskolesangbogen
  • Fernisering af udstillingerne og festaften

 

Kursusledere: Steffen Jonassen og Christina Norre, højskolelærere
Underviser: Steffen Jonassen, underviser

INFO OM KURSUS

27. juli – 02. august 2020

Pris: Kr. 4.630,-
Tillæg for enkeltværelse:
Kr. 710,-
Tillæg for bad/toilet: Kr. 360,-
Leje linned/håndklæder: Kr. 50,-

Tilmeld

 

BESTIL BROCHURE

Bestil brochure

NYHEDER

Et veloverstået 175-års jubilæum

november 07, 2019
Storm-P maskiner

Finurlige opfindelser i klimaets navn

november 02, 2019

Morgensang og formiddagskoncert

november 01, 2019