ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 11. august

Stine-Sigaard

Hvorfor valgte du Hadsten Højskole?

Jeg var på udkig efter en skole, der havde en bred vifte af fag. Mange højskoler er meget fokuserede på, at du enten kan arbejde meget med teater, journalistik, kreative fag eller noget helt fjerde, og så er det den linje, du vælger. På Hadsten Højskole har du mulighed for selv at sammensætte dit skema med de fag, du gerne vil have. Personligt ville jeg gerne kombinere sport og musik, og så var Hadsten Højskole et oplagt sted at gøre det.

Derudover ville jeg gerne et sted hen, hvor jeg ikke kendte nogen i forvejen. Jeg ville gerne starte forfra og sættes ind i en ny sammenhæng, for der oplever jeg, at jeg pludselig bliver opmærksom på nogle ting ved mig selv, som jeg ikke tidligere havde fokus på.

Hvad gør skolen speciel?

Det havde en ret afgørende betydning for mig, at jeg ikke var bundet op på en linje, hvor det kun var nogle af fagene, jeg var interesseret i. Derudover synes jeg, at vi har et fantastisk sammenhold. Folk har virkelig lyst til at være her, også selvom de har friweekend og mulighed for at tage hjem. Og så føler jeg, at lærerne gerne vil os. De er gode til at imødekomme nye elevhold og favne alle. Og det er mit indtryk, at tidligere årgange har det på samme måde.

Hvad har du fået ud af at gå på Hadsten Højskole?

Jeg har fået et selvtillidsboost. Det, at jeg skulle gå på højskole, var jo mit eget valg. (Det var et sats). Og så er det jo bare rigtig fedt at mærke, at det var et valg, der var det helt rigtige for mig. Allerede nu ved jeg, at jeg kommer herfra med nogle nye gode venner. Og så har jeg lært en masse om mig selv. Man finder sig selv på ny, når man kommer på højskole.

Vil du vide mere om skolen, så bestil en brochure eller kom og få en rundvisning