på cykel i østjylland

PÅ CYKEL I ØSTJYLLAND

I Østjylland kan man opleve stort set samtlige danske landskabstyper. Vi skal se, hvordan naturen og kulturen gennem tiderne har været med til at forme landskabet.

Vi skal hver dag på cyklen og ud at opleve landskabet og nogle af de mange smukke strækninger i det østjyske. Turene vil variere mellem 30 og 45 kilometer. Igen i år skal vi besøge flere af Østjyllands navnkundige kroer, hvor vi skal nyde eftermiddagskaffen.

Endvidere vil kurset indeholde alt, hvad der hører et godt højskolekursus til: Morgensamlinger, foredrag og aftenarrangementer.

CYKELTURE:

  • Gudenåen og Svostrup Kro: Ad snoede og kuperede landeveje og banestier mod Gudenåen. Dagen slutter med kaffe og kage på Svostrup kro – en gammen pramdrager-kro ved Gudenåen.
  • Mols Bjerge: Vi kører i bus til Nationalpark Mols Bjerge og triller ud i landskabet på små landeveje omgivet af nationalparkens smukke bakkede natur. Der vil være garanti for sved på panden og fantastiske udsigter.
  • Aarhus og Moesgaard Museum: Turen går sydpå mod Aarhus. Herfra cykler vi langs vandet til Moesgaard museum, hvor vi nyder eftermiddagskaffen, og hvor der bliver mulighed for at besøge museet.
  • Kronjylland og Hvidsten Kro: Vi cykler nordpå gennem Kronjylland til Hvidsten Kro, hvor vi får vores eftermiddagskaffe og hører mere om kroens historie og om Hvidsten-gruppen.
  • Lokal tur: Tur i lokalområdet, hvor vi får det bakkede landskab at se og mærke.

 

FOREDRAG OG AFTENARRANGEMENTER:

  • Foredrag: “Hvad smager det af?”, ved antropolog Susanne Højlund
  • Foredrag: “Ordet skaber, hvad det nævner”, ved forstander Jacob Kjærsgaard Mortensen
  • Velkomst og info om ugen
  • En aften med Højskolesangbogen
  • En aften i Hvidstengruppens tegn
  • Festaften med 3-retters højskolemenu

 

Underviser: Nanna Bak Holvad, højskolelærer

Kursusledere: Emma Sand, højskolelærer og Jacob Kjærsgaard Mortensen, forstander

INFO OM KURSUS

8. august – 14. august 2022

Pris: Kr. 4.820,-

Tillæg for enkeltværelse: Kr. 750,-
Tillæg for bad/toilet: Kr. 380,-
Leje linned/håndklæder: Kr. 50,-

Tilmeld

BESTIL BROCHURE

Bestil brochure

NYHEDER

Fuld gang i festival

november 26, 2021

Explora-uge: Juleri, festival, gådeløsning og fængselsbesøg

november 22, 2021

Et indblik i højskolelivet

november 15, 2021