Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 6. januar 2019
28
FEB
2018

Nye februarelever fylder de sidste pladser

I weekenden fik vi de sidste elever her på forårsholdet. Det betyder, at alle værelser nu er fyldt. Til morgensamlingen havde vi en ekstra række stole, og hvert eneste sæde er nu fyldt. 104 elever er vi, og morgensangene lyder kun endnu bedre.

De nye folk på skolen havde en enkelt intro-dag fyldt med indtryk og oplevelser, og fra i går havde de helt almindeligt skema sammen med de andre elever. Heldigvis har januareleverne som altid taget godt imod dem, og der plejer ikke at gå længe, før de føler sig hjemme på samme måde som de gamle.

Vi har desværre ikke haft plads til alle på ventelisten, men der er åbent for tilmelding til efterårsholdet. Ring eller skriv endelig, hvis I vil forbi til en rundvisning.

Om forfatteren