ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 5. januar 2020
19
AUG
2019

Ørsted er efterårets favorit udkantsby

Posted By :
Comments : Off

Udkantsdanmark vinder Oersted

Eleverne på har i denne uge afhold Udkants-Danmarksmesterskaber. Et uofficielt mesterskab, der skulle finde den mest attraktive udkantsby i Østjylland. Alt sammen med det formål at åbne elevernes øjne for andre byer end Aarhus, Aalborg, Odense og København, når de overvejer deres fremtid.

Eleverne blev delt i ti grupper, der hver blev tildelt en by, de skulle forsøge at sælge til de andre, som Østjyllands bedste udkantsby. Herefter skulle de finde så meget spændende information om byen som muligt. Derudover var det et ufravigeligt krav, at eleverne ringede til mindst en beboer i byen, for at interview ham/hende om, hvordan det var at bo i den pågældende by.

De konkurrerende byer var: Ørsted, Assens (i Mariagerfjord Kommune), Gjerrild, Trend, Trustrup, Ranum, Øster Bjerregrav, Valsgaard, Havndal og Speltrup.

Vinderby blev søndagens destination

Efter halvanden time præsenterede grupperne deres by, hvorefter de stemte om, hvilken by eleverne selv var mest tilbøjelige til at flytte til. Det var ikke lovligt at stemme på gruppens egen by. Efter en tæt afstemning løb Ørsted ved Randers med sejren.

Hvad eleverne ikke vidste var, at der var mere end æren på spil. Ørsted blev nemlig, i kraft af sin status som vinderby, destinationen, når eleverne på søndag skal på bustur. En tur, hvor den vindende gruppe fungerede som guider, da de nu regnes for Ørsted-eksperter.

Derudover fik de hjælp af et par af byens borgere, som de allerede havde talt med i researchfasen. De gav hele historien om byens berømte kro og fortalte om fremtidsplanerne for byen. Efter besøget i Ørsted gik turen til Fjellerup Strand, hvor der var tid til både at få en dukkert og en is.

Om forfatteren