ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Foråret 2021 starter 10. januar - VENTELISTE.
14
OKT
2020

Projekt: Cirkus Corona

Posted By :
Comments : Off

Explorauge 42 2020

Mens uge 42 for mange skoler betyder efterårsferie, betyder det Explora-uge på Hadsten Højskole. En uge, hvor det normale skema bliver langt til siden, og hvor eleverne i stedet skal vælge sig en på en workshop, som de skal følge i nogle dage.

En af de workshops, der denne gang er blevet udbudt, var Videoproduktion. Her fik eleverne til opgave at lave en film under temaet “Cirkus Corona”, der illustrerede hvordan et ungt menneskes liv bliver påvirket af den verserende Corona virus. Derudover fik de besked om, at de ikke skulle lave en dokumentarfilm, men i stedet se det som et mindre kunstprojekt. De skulle altså også fokusere på den visuelle fremstilling og ikke blot på det indholdsmæssige.

Du kan se resultatet af et af projekterne i bunden af denne side.

Afrikansk dans, dokumentarfilm og vidunderlige vandringer

Videoproduktion var ikke den eneste workshop, som eleverne kunne vælge. De havde også mulighed for at vælge hhv. afrikansk dans, dokumentarfilm og efterårsvandring.

Dokumentarholdet så blandt andet nærmere på Mads Brüggers nyeste og meget omtalte dokumentar “Muldvarpen”, Netflix-dokumentaren “The Social Dilemma” om sociale mediers påvirkning og manipulation, samt en række andre dokumentarfilm, som de efterfølgende skulle diskutere og forhold sig til.

Samtidig blev der danset til den helt store guldmedalje i gymnastiksalen, hvor afrikansk dans holdt til. Her blev eleverne introduceret til forskellige trin og dansestile og sluttede af med at vise de andre elever, hvad de havde lært, mens deres gæsteunderviser leverede de trommerytmer, der blev danset til.

Derudover forlod en mindre gruppe elever skolen, for at komme ud og gå i noget af den storslåede natur, der er i vores umiddelbart nærhed. Det blev blandt andet til en fantastisk tur i Mols Bjerges smukke og kupperede terræn.

Onsdag eftermiddag skifter alle elever workshops, og de skal vælge mellem Efterårsmaleri, Yoga, Podcast, 100 km. og Kærlighed.